Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget i Bymarias webshop. Køb i vores fysiske butik er omfattet af afsnittet "Køb i butikken" nederst.

Virksomhedsoplysninger

Bymaria
Skibhusvej 66, 5000 Odense C
CVR-nr.: 32975720
E-mail: kontakt@bymariashop.com
Telefon: 93 87 98 80

Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner og inkl. 25 % moms. Du kan betale med de betalingsmetoder, der vises ved checkout.

Levering

Vi sender til hele Danmark. Fragtpris og forventet leveringstid vises ved checkout, før du godkender købet. Du får en ordrebekræftelse på e-mail, når vi har modtaget din bestilling.

Fortrydelsesret – 14 dage

Ved køb i webshoppen har du 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Hvis du fortryder, skal du give os besked inden fristen udløber – skriv til kontakt@bymariashop.com, ring på 93 87 98 80 eller brug fortrydelsesformularen nederst. Varen skal herefter sendes retur senest 14 dage efter, at du har givet besked.

Returnering og returfragt

Returnering sker altid med en returlabel fra os. Når du har givet besked om, at du fortryder, sender vi dig en returlabel på e-mail. Returfragten koster 89 kr. og trækkes fra det beløb, du får tilbage. Pak varen godt ind, og aflevér pakken med labelen påsat.

Varen sendes til: Bymaria, Skibhusvej 66, 5000 Odense C.

Varens stand – værdiforringelse

Du må gerne prøve varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis varen er blevet brugt eller håndteret ud over det, hæfter du for varens eventuelle værdiforringelse. Vi gennemgår alle returvarer, og det betragtes blandt andet som værdiforringelse, hvis:

  • mærkesedler/etiketter er fjernet
  • varen lugter af parfume, røg, sved, deodorant eller lignende
  • der er make-up-, deodorant- eller andre pletter
  • varen har været vasket, er krøllet, har hår eller fnug på sig
  • varen har tydelige tegn på at være brugt

Er varen værdiforringet, fratrækker vi et beløb svarende til værdiforringelsen. Afhængigt af varens stand kan det udgøre hele købsbeløbet. Varen bør sendes retur i original emballage.

Tørklæder – hygiejne

Af hygiejniske årsager kan tørklæder, der leveres i forseglet emballage, kun returneres, hvis forseglingen er ubrudt. Er forseglingen brudt efter levering, bortfalder fortrydelsesretten for tørklædet.

Tilbagebetaling

Når du fortryder et køb, refunderer vi købsbeløbet inkl. den oprindelige fragt (svarende til vores billigste standardlevering) – med fradrag af returfragten på 89 kr. og eventuel værdiforringelse. Tilbagebetalingen sker hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog vente med at tilbagebetale, til vi har modtaget varen retur. Pengene sendes til den samme betalingsmetode, som du brugte ved købet.

Reklamation

Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du kan få en fejl eller mangel repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller få afslag i prisen, afhængigt af situationen. Reklamationsretten dækker fejl, der var til stede ved købet – ikke almindeligt slid eller forkert brug. Reklamér inden rimelig tid, efter du har opdaget fejlen – skriv til kontakt@bymariashop.com, gerne med billeder. Ved berettiget reklamation dækker vi rimelige fragtomkostninger.

Køb i butikken

Fortrydelsesretten gælder kun for køb i webshoppen. Varer købt i vores fysiske butik på Skibhusvej 66 kan ikke returneres mod tilbagebetaling af pengene. Din reklamationsret ved fejl og mangler gælder selvfølgelig stadig.

Klagemuligheder

Har du en klage, så kontakt os først på kontakt@bymariashop.com – vi finder altid helst en løsning sammen. Hvis vi ikke kan blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk.

Persondata

Vi bruger kun dine oplysninger (navn, adresse, e-mail og telefon) til at behandle og levere din ordre. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre end fragtfirma og betalingsudbyder i forbindelse med ordren. Du kan altid kontakte os for at få indsigt i eller slettet dine oplysninger.

Fortrydelsesformular

(Udfyld og send denne formular, hvis du ønsker at fortryde dit køb)

Til: Bymaria, Skibhusvej 66, 5000 Odense C, kontakt@bymariashop.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
Ordrenummer: ______
Bestilt den / modtaget den: ______
Navn: ______
Adresse: ______
Dato: ______